Guide til boligkøbere

boligkøb-ejerskifteforsikring

Umiddelbart er dette indlæg nok mest rettet mod førstegangskøbere, men tippene kan i særdeleshed også være brugbare for folk, som endnu engang skal have ny bolig. Der er mange ting at overveje, når en så stor beslutning som et boligkøb skal tages. Det er derfor godt at have nogle gode tips og råd med i bagagen, når du/I skal finde drømmehuset- eller lejligheden.

Overvej sæsonen.

Det er ikke helt ligegyldigt, hvornår I vælger at købe bolig. Flere statistikker viser, at det procentvise afslag er størst i vintermånederne og mindst i sommermånederne. Så selvom boligerne har en helt anden glød om sommeren og helt sikkert også ser mere indbydende ud, så kan der være penge at spare, hvis I udskyder boligkøbet til de lidt køligere måneder.

Husk at have inspirationsbrillerne på, når du ser på boliger.

Så snart en bolig ser attraktiv ud og matcher ens egen stil, bliver hele ejendommen pludselig meget mere attraktiv. Du kan se dig selv bo her. Det kan være sværere, hvis der er forhold, som direkte strider imod jeres stil og ønsker. Det kan være indretningen, det kan være et outdated køkken eller badeværelse, det kan være manglen på køkken-alle-rum, ja sågar lugten i en bolig kan bidrage til, at den bliver fraskrevet. Men her er det vigtigt at gå til opgaven med åbne øjne. Små ændringer kan måske forvandle den kedelige bolig til jeres drømmehus – og så er prisen som regel også en hel del billigere, hvis der er åbenlyse mangler. I skal derfor afveje, om I kan få lavet alle de ting, I ønsker, og samtidig slippe afsted med en lavere slutpris, end hvad var tilfældet, hvis I havde valgt den færdige drømmebolig.

Husk de praktiske ting: Skal I have en forsikring, før I køber?

Man kan godt blive så forgabt i hele boligkøbet, at man glemmer de mere praktiske ting. Før I/du køber en bolig, er det for eksempel relevant at overveje, om I skal have en ejerskifteforsikring. En ejerskifteforsikring er ikke lovpligtig, men den sikrer jer mod uventede omkostninger, som stammer fra de forhold, der ikke er opremset i tilstandsrapporten. Den går således ind og dækker de skader, som I ikke var klar over, da I flyttede ind. Der er selvfølgelig nogle betingelser, som skal være opfyldt, før den dækker. Og det er heller ikke samtlige skader, der er inkludereret. Læs derfor de konkrete forsikringsbetingelser grundigt.

En ejerskifteforsikring skal tegnes, før I overtager huset, og senest inden I får nøglerne. Derfor er det en overvejelse, man ikke kan vente for lang tid med. Dansk Boligforsikring udbyder forsikringen, hvis I er interesserede i at læse mere.