Intim hårfjerning – når du gerne vil undgå barbering og voks

Intim hårfjerning

Mange husker de glade 1970’ere, hvor hår på benene og under armene samt en vildtvoksende kønsbehåring var normen – ja nærmest et politisk statement. I dag er skønhedsidealet helt anderledes. I reklamer, film- og tv-serier samt i pornoens verden ser vi i stigende grad mere eller mindre hårløse kroppe hos både mænd og kvinder.

Mange mennesker af begge køn fjerner hver dag behåring forskellige steder på kroppen.  Intim hårfjerning er simpelthen blevet normen i det moderne, vestlige samfund. MEN det kræver tit en vedvarende indsats at holde hår under armene, på benene samt kønsbehåring nede.

Barbering, voksning eller epilator 

Intim hårfjerning kan foretages via barbering med barberskrabere eller ladyshavers. For at vedligeholde resultatet, skal man dog barbere flere gange om ugen. Barbering af kønsbehåring kan også give anledning til indgroede hår, og når hårene vokser ud er de tit stive og ubehagelige at røre ved.

En anden mulighed for intim hårfjerning er voksning – enten derhjemme eller på en skønhedssalon. Voksning kan være svært og faktisk lidt farligt at håndtere selv, især hvis der anvendes varm voks. Uanset om voksningen finder sted derhjemme eller på salon, så er ulempen ved voksning, at det ofte gør ganske ondt.

Slutteligt er der de seneste år kommet såkaldte epilatorer på markedet for intim hårfjerning. Det er små maskiner ala ladyshavers til hjemmebrug, der trækker hårene ud via bittesmå pincetter, der kører på en roterende tromle. Epilering kan ligesom voksning være utroligt smertefuldt, da hårene trækkes ud med rod.

Intim hårfjerning med laser

Er man træt af stive, indgroede hår og af at skulle rende og intimbarbere i tide og utide, så er intim hårfjerning med laser oplagt. Det samme gælder, hvis smerterne ved voksning og epilering er for hårde at holde ud på ugentlig basis. Intim hårfjerning med laser tilbydes af mange danske privatklinikker – for eksempel AK Nygart, der har klinikker både i København, Lyngby og Aarhus.

Intim hårfjerning med laser er en smertefri løsning, der resulterer i er en permanent reduktion af eksisterende hår. Man kan aldrig blive 100% hårfri, da mennesker naturligt har hår liggende i dvale i underhuden, der kan gro frem ved for eksempel hormonelle forandringer. Intim hårfjerning med laser er dog en yderst effektiv metode til at opnå et flot og glat resultat.