Sukker – 6 gode grunde til hvorfor du skal skære ned på dit sukkerindtag

Du ved det er usundt, men du holder alligevel ikke nallerne fra det. Jeg taler om det søde sukker. De fleste tror at sukker er usundt, fordi det giver huller i tænderne og et par ekstra kilo på sidebenene, men der er mange flere ulemper ved sukker. Her er 6 grunde til hvorfor du skal skære ned på dit sukkerindtag:

1.    Giver huller i tænderne
Alle og enhver ved at sukker giver huller i tænderne, men det er langt fra de fleste der ved hvorfor. Her er svaret: bakterierne i munden omdanner sukkeret til syre, som ætser huller i tænderne.

2.    Ælder huden
Karamellisering er den proces, hvor højt blodsukker binder sig til proteiner. For højt blodsukker forårsages af stort sukkerindtag. Grunden til at du skal prøve at undgå for højt blodsukker er at karamellissering både ælder huden og kroppen.

3.    Giver for mange kalorier
Tilsat sukker findes blandt meget andet, i slik og sodavand. Disse indeholder kun næringsstoffer i form af kulhydrater, der kommer fra sukkeret. Herigennem får du nemt alt for mange tomme kalorier, der sætter sig som fedt på kroppen.

4.    Giver for meget mavefedt
Hvis du indtager sukker som er hurtigt optagelige kulhydrater, i stedet for langsomt optagelige kulhydrater, vil du tage på i vægt. Det overflødende kropsfedt sætter sig først og fremmest på maven.

5.    Giver hjerte-kar-sygdomme
Sukrose er den typiske form for tilsat sukker. Den nedbrydes af fordøjelsesenzymet sukrase til frugtsukker og druesukker. Frugtsukkeret danner triglycerider og LDL-kolesterolet. Det sidstnævnte, øger risikoen for åreforkalkning og dermed også hjerte-kar-sygdomme.

6.    Stjæler vitaminer
B1-vitaminet, som også hedder thiamin, indgår i omsætningen af kulhydrater. Sukker øger ens behov for thiamin. Desuden fortynder tilsat sukker også vitamin indholdet i maden.