Sundhed og motion: Mine råd og anbefalinger

sundhed

Jeg bliver ofte spurgt om, hvordan man kan tage sig sammen til at dyrke motion, hvis man rent faktisk ikke bryder sig om at dyrke motion, og selvom jeg absolut intet har imod at svare på sådan nogle spørgsmål, så tror jeg, at jeg gør det nemmere for os alle, hvis jeg lige deler mine svar med jer læsere her på bloggen. Måske kan mine svar motivere nogle af jer til at ændre vaner og vælge løbeturen frem for fjernsynet og den dejlige sofa, der kalder. Man kan jo altid håbe.

Mit første råd plejer at være, at man skal finde det, der motiverer. Hvorfor er det, at tanken om at dyrke motion og leve sundt har strejfet dig? Find den egentlige årsag og find så ud af, HVOR sundt du rent faktisk har lyst til at leve. Vil du radikalt ændre hele din livsstil, eller vil du blot gøre din nuværende livsstil lidt sundere?

Dernæst skal du finde en motionsform, der passer til din personlighed og dit tempo. Foretrækker du at dyrke sport alene eller sammen med andre?

Hvad angår kost, så handler det også om at finde en balance her. Vil du udelukkende spise sundt, eller skal den sunde mad være et tillæg til den almindelige/usunde mad, du ellers spiser?

Til sidst vil jeg gerne lige pointere, at det er vigtigt, at du tager de her råd til dig med måde. Hvis du kører hårdt på fra start af med en sund livsstil, og du slet ikke er vant til dig, eller egentlig ikke bryder dig om det, så kan du hurtigt køre træt i det, og det er jo ikke meningen, så tag det stille og roligt. Det skal nok komme en dag.